TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine placeringer til Dennis Kristiansen

af | Nyheder

Langfredag var Skive-amatøren Dennis Christiansen i Berlin, hvor han kørte to heste for Christian Lindhardt med fine placeringer til følge.

I det store amatørløb Fritz Brandt-Rennen, der blev afviklet med to indledende afdelinger og en finale, kørte Dennis Kristiansen Kelso (Ready Cash).

I såvel indledende afdeling som i finalen tog han Kelso meget roligt fra start, men en god afslutning i begge tilfælde bragte parret ind i toto-rækken.

I indledende afdeling var der ikke noget at gøre ved vinderen Wildcat Hanseatic (Here Comes Joey) med Hans Jürgen von Holdt, der sejrede sikkert i 1.14.0, mens Kelso blev nummer to i 1.14.3.

Det tætte opløb i finalen i Fritz Brand-Rennen, hvor Kelso med Dennis Kristiansen bliver nummer tre

I Finalen var Kelso derimod med i den tætte opløbskamp, hvor fire heste gik over mål inden for et par længder,

Længe førende Gentle  Yankee (Muscles Yankee) med Jörg Hafer kunne holde sig forrest over mål og vandt i 1.15.4/2000 m foran Offroader med Marie Lindinger  i 1.15.5, mens Kelso med Dennis Kristiansen fra tillæg besatte tredjepladsen i 1.14.8/2020 m.

Dennis Kristiansen kørte også Juan, der også blevet taget roligt fra start, men som efter 700 meters kørsel kom frem i dødens.

Dreambreaker (Offshore Dream) med Sarah Kube var førende, og den kunne holde let til mål og sejr i 1.13.1a/1900 m, mens Juan besatte andenpladsen i 1.13.1. På tredjepladsen Michael Larsen-trænede Montecore Mo med Christoph Pellander i 1.13.4.

Michael Larsen kom selv på vinderpladsen med den 4-årige Cromwell (Love You), der var særdeles overlegen i 1.16.3a/1900 m i sin blot anden start i karrieren.

Cromwell var en meget sikker vinder for Michael Larsen