TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine danske 3-åringer på Jägersro

af | Nyheder

To danske 3-åringer vandt på Jägersro onsdag aften.

Dirty Dancing med Steen Juul var ene på målfotoet

Steen Juul indledte løbene på Jägersro med en sikker sejr med Dirty Dancing, der er er ejet opdrættet af Mette Jensen og Anders H. Nielsen.

Dirty Dancing (Weingartner) startede for tredje gang i karrieren, og vandt overlegent i ny rekord 1.15.7a/2140 m. Der var 30.000 SEK i førstepræmie – vinderodds var 2,57.

Dirty Dancing er første afkom efter Ramona (Mr Pine Chip). Der efterfølgende har fået to afkom efter Capetown Hall – åringen Flirty Dancing ejes nu af træner Troels Andersen på Gävle Travet.

Ude i banen slutter Bunny Follo med Peter Ingves stærkt af til sejr.

Senere onsdag aften kunne Ivar Kvernrøds 3-årige hoppe, Bunny Follo (Nu Pagadi) med Peter Ingves vinde sin første sejr i karrieren.

Bunny Follo, der er i træning hos Peter Untersteiner, sejrede i 1.15.1a/2140 m og det var ikke lige en sejr man havde set komme. Vinderodds var nemlig 68.63!!

Her var en anden dansk hoppe., Ruth Halbak – opdrættet af Bjarne Fynbo og også i træning hos Peter Untersteiner, nummer tre for Henriette Larsen, også i 1.15.1.

Bunny Follo, der fik 60.000 SEK for sejren, har nu startet 7 gange og tjent i alt 112.000 SEK.

Hendes moder er Effi Follo, hvis forældre, Lord Follo – Peace Follo, Ivar Kvernrød også har opdrættet!

Effi Follo (født 1997) har i år fået føl efter Going Kronos – det er hendes føl nummer 13.

Bedst i flokken har Rico Follo (Gentle Star) – født 2009 – været med 1.11.5 – 1.752.207 SEK, men Effi Follos afkom har tilsammen indtjent flotte 4.152.827 SEK og det er ikke slut endnu.

Ttopicana Ås vinder foran danskerne Aisha Simoni, Peakadilly og Global Strategy

Steen Juul havde også Peakdilly med til Jägersro og efter den uheldige start i Derbyprøven, hvor parret blev generet til galop i sidste sving med kræfter sparet, var forventningerne til sejr ret store i aftes.

Peakadilly kom da også til spids, men havde ikke nok at byde på i opløbet, hvor såvel Tropicana Ås med Stefan Söderkvist som Aisha Simoni med Carl Johan Jepson gik forbi.

Tropicana Ås sejrede i 1.13.9a/2640 m foran Aisha Simoni i 1.14.0, mens Peakadilly noteredes for 1.14.1 på tredjepladsen, der gav 17.500 SEK i præmie. På fjerdepladsen fulgte Nicolaj Andersen-trænede Global Strategy med Peter Ingves i 1.14.2 – præmie 9.100 SEK.