TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin aften for Jensen og Hviid

af | Nyheder

To sejre og en fjerdeplads i fire starter blev det til på Bjerke  Travet onsdag aften for Mads Hviid Nielsen og Peter Jensen – også sejr til danskfødte Dimoko Merci.

Hoppe Derby-toeren Caroline K var nok lidt ove

Caroline K med Mads Hviid klarer sejren hjem i 2. løb på Bjerke

rset af spillerne i 2. løb på Bjerke Trav i aftes, hvor den stod til små 8 gange pengene i Vinderpsillet.

Mads Hviid kørte til fra start og fik spids med Caroline K ind i første sving. Siden var parret i spids til målstregen var passeret.

Op mod mål kom konkurrenterne dog tæt på, men Caroline K (Dream Vacation)  klarede sig først over stregen i 1.15.0a/2100 m og fik 24.000 NOK i præmie.

Vinderodds blev 7.74.

Men Mads Hviid fik en bøde på 1.000 NOK for sin drivningm, der jo i Norge foregår uden pisk.

Sejr nummer to til Hviid og Jensen var måske lidt heldig og dog.

Først i mål var parret nemlig ikke.

Det var Sycamore Broline med Kristian Lindberg, men dette par havde trængt Somewifesomwhere med Mads Hviid Nielsen på opløbshjørnet og blev derfor diskvalificeret fra førstepladsen.

Midt i billedet skærer Somewifesomewhere målstregen som vinder. Førstehesten er diskvalificeret for trængning og nummer to galoperede de sidste 150 meter.

I stedet tilfaldt sejren nu Somewifesomewhere Pastor Stephen), der efter at have siddet i fjerde par udvendigt afsluttede reelt de sidste 500 meter via hårde spor – og en trængning – rundt i opløbssvinget.

Vindertiden blev 1.16.3a/2100 m – præmie 24.000 NOK.

Der var et vinderodds på 3,70.

Også her fik Mads Hviid en hilsen fra dommerne – den var på 400 kroner for at råbe under løbet,.

Mens Twigs Briard sluttede næstsidst for Aalborg-duoen, blev det til en fjerdeplads med Petruska  i 1.17.5a/2100 m i DNTs Unghesteserie – en placering, der kastede 10.000 NOK af sig.

Her sejrede danskfødte Dimoko Merci (Timoko) med Herman R. Tvedt sikkert i 1.17.0a/2100 m – præmie 40.000 NOK.

Premieren på onsdagens nye spilleform på Bjerke, V75 Bonus må betegnes som en succes.

Omsætningen rundede de 5 millioner kroner, hvor den ellers har ligger på omkring 3.5 millioner kroner i V76-spillet, som V75 Bonus har afløst.

Der var 6.471 kroner til rækker med 7 rigtige, 81 kroner til 6 rigtige og 11 kroner til rækker med 5 rigtige.