TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritter gav spænding

af | Nyheder

Tumble Dust og Red Rose America, der var favoritter i hovedløbene, Axel Jensens Løp og Axel Jensens Hoppeløp, indfriede favortværdigheden i lørdagens svenske V75-spil, der var henlagt til Bjerke Travet. Men det blev lidt spændende.

Tumble Dust var i galophumør inden starten. Kanal 75

Tumble Dust var i galophumør inden starten. Foto: Kanal 75

Derbyvinderen Tumble Dust – genforenet med Bjørn Goop – skabte spænding om sin indsats i løbet, da han under opvarmningen stort set kun galoperede.

Det fik Bjørn Goop til at kontakte træneren Tomas Malmqvist, der lavede check-remmen længere, og så var Tumble Dust pludselig en travmaskine.

Tumble Dust kunne tage spids fra start, hvor storfavoritten Västerbo Fantast med Erik Adielsson var i galop inden startvognen slap feltet.

Tycoon Conway Hall med Steen Juul kom frem i dødens, og trods den rejse var det den, der i løbets sidste fase for alvor udmanede Tumble Dust i kampen om sejren.

Tumble Dust (Crazed) holdt sig den nødvendige foran og vandt i 1.11.7a/1609 meter – samme tid fik Tycoon Conway Hall på andenpladsen, mens rygkørte Radyson Anerica med Johnny Takter blev nummer tre i 1.11.8.

Feltets tredje danske deltager. Tano Bork med gæstekusken Tom Erik Solberg sad perfekt til i ryg på Tycoon Conway Hall, men slap taget ind i opløbet og sluttede på en femteplads i 1.12.4.

Indvendigt forsvarer Tumble Dust med Bjørn Goop sig for Tucoon Conway Hall med Steen Juul. Kanal 75.

Indvendigt forsvarer Tumble Dust med Bjørn Goop sig for Tycoon Conway Hall med Steen Juul. Foto: Kanal 75.

Tumble Dust blev den sjette danskfødte vinder af Axel Jensens Lop. Den første, Emigrant med Walther Kaiser-Hansen, vandt  for nøjagtig 50 år siden.

I 1975 vandt Nick Scott, 1979 Velin Kattegat, 2009 Neo Holmsminde og i fjor Stelton.

Tumble Dust satte med 1.11.7 i ny rekord for løbet – den gamle rekord satte Stelton i fjor med 1.11.9.

Der var 300.000 NOK i førstepræmie til Tumble Dust, mens Tycoon Conway Hall hentede 150.000 NOK for andenpladsen. Tano Bork fik 15.000 NOK for femtepladsen.

I Hoppeløbet blev afgørelsen utroligt spændende.

Jeanette Hansen-trænede Red Rose America med Eirik Høitomt sad længe sidst i feltet, og havde et godt stykke frem til førende Windy Ammik med Vidar Hop, da feltet svingende ind på opløbet.

Ude i banen bed det imidlertid gik for Red Rose America (Varenne), der klarede at fange Windy Ammik og sejrede i 1.15.0/2160 m volte.

Over mål var det svært at skille de to hopper, men på målfotoet ser sejren faktisk sikker ud.

Red Rose America med Eikrik Høitomt vandt mere sikkert end det så ud til med det blotte øje.

Red Rose America med Eikrik Høitomt vandt mere sikkert end det så ud til med det blotte øje.

Der var 100.000 Nk i førstepræmie.

Havde Windy Ammik nået målstregen først hade mange V75-spillere nok sagt farvel – den stod til 32 gange pengene!

Dansk tilknytning var der også i tredje af eftermiddagens vindere.

Det var den norskfødte Great Challenger-søn, Aqua Challenger, der vandt sin femte sejr i år på besnærende vis i 1.13.5a/2100 m – præmie 105.000 NOK.

Bo Westergaard måtte slette den ene af sin storfavoritter, Teddy Bear Song inden løbene, og den anden, Red Team Rex blev nedkæmpet af Heartbreaker VS (Super Photo Kosmos) med Bjørn Steinseth i 1.15.8a/2600 m. Red Team Rex nummer to i samme tid, mens Tack Wee med Morten Friis, der havde udfordret storfavoritten tidligt i løbet, blev nummer tre i 1.16.0 – præmie 25.000 NOK.

Eftermiddagens program indledtes med en ny sejr til Soho (Dream Vacation) med Kim Pedersen i sulkyen – det var parrets femte sejr i træk i lige så mange starter!

Se alle resultater fra Bjerke på dette link – klik her