TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Falsig: Outsider

af | Nyheder

Toer til Awesome Annie i prøven var Bo Falsigs Angie Simoni og det var med fuld fart over mål.

Bo Falsig

Bo Falsig

Tilfreds med indsatsen, Bo?

– Det er helt klart, at jeg var tilfreds. Hun har jo haft lidt småproblemer, men forrige gang i Malmö gik hun godt og hun var endnu skarpere i prøven. Det hele virker i det hele taget meget fornuftigt prikket ind, fortæller Bo Falsig i telefonen.

Du vælger spor som nr. fem – hvad kan det blive til?

– Jeg er glad for at få mulighed for at vælge så tidligt, men har ikke tænkt så meget på det. Hun kan jo godt flytte på sig fra start og vi vil gerne sidde med fremme.

Det var kun hendes anden start efter et par måneders pause – er hun gået yderligere frem til derbyet?

– Vi kan jo håbe på yderligere fremgang for hun har jo ikke startet så meget som de andre og det føles som om hun er i en form hun ikke har været tidligere, men med bare to starter efter pause kunne man godt håbe på, at hun er endnu bedre næste lørdag.

Taktikken?

– Ja, taktik – det plejer jo at blive helt anderledes end man tænker på forhånd så jeg tager det lidt som det kommer

Din chance i løbet?

– Jeg synes hun er outsider i løbet. Hun er en vældig hurtig hest og bliver stærkere fra start til start. Jeg håber på en god præstation og så må vi se om vi har det der racing luck for det skal altid bruges i løb som dette, slutter Bo Falsig.