TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Færgemanden i ny banerekord

af | Nyheder

Dontpaytheferryman tilbage på toppen efter overlegen sejr i ny banerekord.

3-årsløbet i Billund havde Peter Rudbeck-trænede Dontpaytheferryman (Cantab Hall) som storfavorit og “Færgemanden” indfriede forventningerne med en overlegen sejr i tiden 1.13,5a/1900 meter efter føring hele vejen (1.10,9/500 meter og 1.15,4/1000 meter).

Foto: KM FOTO

Vindertiden er ensbetydende med ny banerekord for 3-årige hingste/vallakker – den tidligere rekord indehavedes af Mac Wee med tiden 13,7.

Bent Svendsen forsøgte et overraskelsesangreb fra start med sæsondebuterende Darwin Ice, men Birger Jørgensen fik svaret op og Darwin Ice bakket ned i ryg. Hesten hang dog godt med til andenpladsen og ser ud til at få en fin 3-årssæson. Tredjepladsen til Damien Shadow, der set ude fra skuffede lidt. Begge heste fik noteret tiden 13,8.

-Han har lukket hovedlag på og tager selv lidt fat. Han sprang på biddet, da Bent kom og forsvarede sig, sagde Birger Jørgensen bl.a. i sejrsinterviewet.