TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Explosive Matters lillesøster satte verdensrekord

af | Nyheder

Torsdag eftermiddag, lokal tid vandt den 2-årige hoppe Woodside Charm med sin ejer og træner Verlin Yoder en afdeling i New York Sire Stakes på Saratoga-banen i ny verdensrekord 1.10.7.

Det var en fire år gammel verdensrekord, der næsten på dato blev forbedret med et helt sekund torsdag eftermiddag på 800 meter-banen Saratoga.

Her vandt Woodside Charm med Verlin Yoder sikkert i 1.10.7a/1609 m en afdeling af New York Sire Stakes for 2-årige hopper – førstepræmien var på 40.875 dollars.

Vindertiden er en forbedring af Wild Honeys rekord  på 1.11.7 sat den 17. september 2014 på Delaware-banen i Ohio –  det er her hvor det store pacer-løb, the Little Brown Jug køres.

Woodside Charm er efter Chapter Seven og ud af Fireworks Hanover (Muscles Yankee), der også er moder til bl.a. avlshingsten Explosive Matter (Cantab Hall).

Woodside Charm kostede som åring 25.000 dollars.

Nu har hun startet fire gange og har vundet hver gang.

Det er blevet til 91.158 dollars, og gårsdagens vindertid er hendes rekord.