TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Evita – husk navnet

af | Nyheder

3-årige Evita imponerede for Morten Friis, der sammen med Michael Lønborg og Anders Pedersen blev dagens profiler på Racing Arena Aalborg.

Tre trænere – Morten Friis, Michael Lønborg og Anders Pedersen – vandt hver to løb i eftermiddag løb i Aalborg, hvor den store oplevelse var den 3-årige hoppe Evita (Wishing Stone), der med Morten Friis i sulkyen sejrede i tiden 1.15,7a/2140 meter.

Glæde – og trængsel – i vindercirklen efter Evitas anden sejr i to starter. Foto: Hesselborg Foto

Thing New And Big var toneangivende i 17-tempo fra start, mens John Friis-trænede Evita efter tredje spor de første 600 meter blev forceret frem til dødens.

Det anfægtede imidlertid ikke den evnerige hoppe, der midt på opløbet fik overtaget og gik frem til sikker sejr i ny rekord – dét er en hest, vi kommer til at høre meget mere til fremover og en herlig triumf for anpartsstalden
Team Evita Racing, der kunne glæde sig over anden sejr i træk til Evita.

Morten Friis var også på pletten med John Friis-trænede Bella Højgård (The Liquidator), der tog årets tredje sejr i tiden 1.15,9a/2140 meter.

Michael Lønborg fortsætter
Michael Lønborg er inde i sin hidtil bedste sæson som både træner og kusk efter hjemkomsten til Danmark, og i dag tog han double med hhv. Gitte Madsen-trænede Ever So Clever (Zola Boko) og egentrænede Ceton Simoni (Broad Bahn).

Anders Pedersens stald har til gengæld ikke fungeret optimalt i årets første fire-fem måneder, men Aalborg-træneren har i hvert fald en fin reklamehest i 3-årige Draco (Offshore Dream), der nu er ubesejret i to starter.

Svenskregistrerede Draco, der er lillebror til Derbytreeren Albatros, var i dag suveræn i tiden 1.15,0a/2140 meter.

Anders Pedersen var også først over stregen med John Nielsen-trænede Spicy Shot (ENS Snapshot), der leverede en flot præstation i sin sæsondebut som vinder tiden 1.15,9/2160 meter.