TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Europas nye monté-konge

af | Nyheder

Det er vist ikke for meget at udråbe Traders til Europas nye monté-konge efter den søndag eftermiddag vandt endnu et Gruppe1-løb i monté-disciplinen – et løb som i øvrigt for mange år siden vandtes af en danskfødt traver.

For 14 dage siden vandt 6-årige Traders (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois i sadlen verdens største montéløb, Prix de Cornulier.

Søndag var den brune hingst, der ejes og trænes af Philippe Allaire, atter til start på Vincennes i Gruppe. Montéløbet, Prix de l’Ile de France.

Og igen blev det til sejr!

Indvendige Traders vinder foran Bilibili. Foto Gerard Forni

Traders blev sendt til spids fra start, og Lebourgeois i sadlen anlagde et jævnt hårdt tempo – ja, ved alle passeringer viste uret 1.10.6., og det blev da også vindertiden.

En overgang var Traders op mod 30 meter foran feltet. Herfra forsøget sidste års vinder, Bilibili (Niky) med Alexandre Abrivard ene at fange udbryderen.

Parret kom tæt på til slut, men dog uden at være i nærheden af at kunne fange Traders, der som den fjerde traver i moderne tid vandt doublen, Cornulier/Ile de France.

Såvel Traders som Bilibili fik noteret 1.10.6/2175 meter volte – det er 1/10 fra Bilibilis løbsrekord sat i fjor.

Der var 90.000 Euro i førstepræmie til Traders, der nu har startet fire gange i monté-løbet og har vundet 3 sejre og en fjerdeplads.

Det har givet 468.750 Euro i præmier – lidt mere end det halve af hans totale præmiesum, der er på 92.7.860 Euro.

Ejer/træner Philippe Allaire (th) i samtale med Yoann Lebourgeois efter Traders sejr. Foto Gerard Forni

Og så var der det med den danske sejr i Prix  de’Ile de France.

Her skal vi tilbage til 1984, hvor Derbyvinderen Ejnar Vogt var sendt i træning hos Jacky Béthouart, og hvor man valget at starte den i Prix de l’Ile de France.

På den tid var der jo ingen monté-løb på vore breddegrader, og det var meget usædvanligt, at en skandinavisk hest blev prøvet i monté.

Men det gik godt.

Ejnar Vogt vandt løbet med Philippe Verva i sadlen i 1.18.9/2250 meter.

Ejnar Vogt er indskrevet på en vinderliste, der også tæller bl.a. Bellino II, Reine de Corta, Roxane Griff samt skandinaviske heste som Revenue og Hot Tub.