TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Et sjældent besøg

af | Nyheder

I eftermiddag starter derbyvinderen Stand and Deliver for blot anden gang i år på hjemmebanen i Skive.

Stand and Deliver

Der skal ikke herske tvivl om, at Peter Rudbeck bakker op omkring dansk travsport og stort set udelukkende starter sine heste rundt om på de danske travbaner.

Men der skal selvfølgelig være løb til en hest, for at den kan starte, og løbsmuligheder for  hans derbyvinder Stand and Deliver på hjemmebanen i Skive har der ikke været mange af.

Derfor er det blot anden gang i år at Stand and Deliver kommer til start i Skive  og 9. gang i karrierens 93 starter.

Da Stand and Deliver sidst gæstede banen, vandt den i banerekord 1.10.5

Stand and Deliver med Birger Jørgensen i sulkyen er til start i 6. løb, hvor den skal give 20 meter forud til bl.a Armani VP med Jeppe Juel og A Delicious One med Henrik Lønborg.

Fra tillæg starter også bl.a. Gigant Slugger med Kasper K. Andersen.

Det er ikke så tit at vi ser heste med startpræmiesummer på over en million i voltestartløb, men intiativet må hilses velkommen.

Hvis de to tillægsheste er på toppen, så burde de kunne klare opgaven.

Skive Trav har i alt 9 løb på programmet, der starter klokken 15.45

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her