TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er Jeppe Rask nu på sejrskurs?

af | Nyheder

I flere år har Jeppe Rask været en af dansk travsports oftest sejrende jockeys, og han vandt flere storløb, da han var ansat hos Flemming Jensen. Nu står han på egne ben, og sejrene kommer ikke ind på kontoen i samme takt som tidligere.

Efter en sejrstørke på små fem måneder kunne Jeppe Rask i fredags køre først over stregen med Scott Laser på NKI Racing Arena i Aalborg.

Og der går ikke nødvendigvis fem måneder igen før den 25.årige Skive-træner skal på en ny æresrunde.

Ja, måske sker det allerede i eftermiddag på hjemmebanen.

Jeppe Rask

Jeppe Rask

-Jeg har en god chance med Livi Knowhow, siger Jeppe Rask til travservice.

-Ganske vist har vi startplads i anden række, men hesten er klar nu og har løb i kroppen. Men der skal held til, – det skal der.

-Det var en rar fornemmelse at køre først over stregen efter så lang tid, men på den anden side set, så var jeg forberedt på, at jeg jo ikke ville få samme chancerige køreture, som da jeg var hos Flemming Jensen, da jeg valgte at åbne egen stald her i Skive, siger Jeppe Rask videre.

-Endnu er min egen stald også præget af ungheste. Ja, der er blot fire startheste, som alle skal starte inden for de kommende dage.

– Udover Livi Know How starter jeg også Global Playboy i eftermiddag, men den driller i løb, hvor den slet ikke lever op til sine træningsarbejder. I fjor vandt den tre sejre i træk, men derefter har den bare galoperet i løb uden at vi kan finde en årsag til det, siger Jeppe Rask.

Inden længe forventer Jeppe Rask at komme med sin første egentrænede debutant.

Det er den 3-årige Billion Dust, som han forleden kørte for hurtigt med i et fremvisningsløb i Aalbirg.

Ja, der var loft ved 1.23, og vi var nogle stykker, der fik set forkert på uret og kom hjem i 1.22 og en brøk, fortæller Jeppe Rask videre.

-Familiemæssigt har Billion Dust noget at leve op til som lillebroder til bl.a. Verify Dust, og jeg synes også at han er inde i en fin udvikling, så det varer ikke længe, før han skal starte, siger Jeppe Rask.

Skive Trav har 9 løb på programmet med start klokken 15.15

I 5. løb er derbykandidaten Agenda med Steen Juul ude for at teste formen og møder bl.a. Anton Tinghøj med Birger Jørgensen, der får sæsondebut efter flere trængsler.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her