TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er Han Herred en hest?

af | Nyheder

Familien Gaardahl i Nibe har i de senere år fået inspiration til at navngive deres opdræt med stednavne fra området, hvor de bor. Jammerbugten og Han Herred er eksempler på dette. Så jo, Han Herred er også en hest.

Mens hoppen Jammerbugten (Skogans Orlov) har sat rekord 1.15.2 g tjent 52.748 kroner, så har hingsten Han Herred (Infinitif) etableret sig som en af de bedre i den svenske derby-årgang og sat rekord 1.11.0/1660 m volte og tjent 568.000 SEK.

Han Herred – som den så ud som plag

Fredag eftermiddag vandt Han Herred kørt af Kenneth Haugstad på Solvalla sin anden sejr i år i 12 starter. Han Herred var i spids fra start og klarede akkurat af holde Loui Brodde med Erik Adielsson fra livet til sejr i 1.14.1a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Dermed har Han Herred, der er i træning hos Stig H. Johansson, tjent 304.500 SEK alene i denne sæson.

Og her følger så forklaringen på navnet Han Herred!

Han Herred er opkaldt efter et område, der er beliggende mellem Thy og Vendsyssel.

Wikipedia skriver om Han Herred:

Oprindelig hørte herredet til Thysyssel. Senere hørte det til Aalborghus Len. I 1662 blev det lagt sammen med herrederne i Vendsyssel til Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt. I 1793 blev herredet endelig delt. Den vestlige del blev til Vester Han Herred under Thisted Amt, mens den østlige del blev til Øster Han Herred under Hjørring Amt. De to opdelte herreder betegnes også som Hanherrederne.

Blandt andre stednavne i området hvori betegnelsen Han- indgår, kan nævnes Hanstholm, Hanklit og Hannæs.