TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er der en kommende Prix d’Amerique-vinder til start?

af | Nyheder

Et af Vintermeetingets første store opgør på Vincennes er Prix Marcel Laurent, der gennem årene har haft mange fine heste som vindere – og også vindere, der senere har vundet det ultimative løb, Prix d’Amerique.

Prix Marcel Laurent, der i eftermiddag indleder løbsdagen på Vincennes, er forbeholdt 4- og 5-åringer og er gennem årene blevet vundet af mange heste, der senere har udviklet sig til at være topheste i europæisk travsport.

I vinderlisten finder vi bl.a. Prix d’Amerique-vindere som Ideal du Gazeau, Tenor de Baune, General du Pommeau, Gigant Neo og Ready Cash, men også topheste som Vourasie, Love You, Traders, Carat Williams og såmænd også danskfødte Partout Simoni, der vandt løbet i 2012 i 1.10.8a/2100 m, hvad der på det tidspunkt var rekord for løbet. I det slagnes felt var bl.a. Timoko – i dag fransk travsports mest vindende hest!

I eftermiddag er der 14 heste til start, og de kæmper om en samlet præmiesum på 100.000 Euro.

Falca de Laurma, der her ses ved sejren i Criterium des 4 Ans, er blandt favoritterne. Foto Gerard Forni

Hjemmeholdets 1 Falcao de Laurma (Uniclove) med Franck Nivard og 8 Feliciano (Ready Cash) med David Thomain skal forsøge at holde sejren på franske hænder i kamp med bl.a. italienske 5 Vitruvio (Adrian Chip) – nu med Andrea Guzzinati og 9 Vivid Wise As (Yankee Glide) med Björn Goop samt tyske 6 Mister F Daag (Conway Hall) med Robin Bakker.

Løbene på Vincennes starter klokken 13.50, og DanToto har fortsat en jackpot på 50.000 kroner udsat i V5-spillet, hvis der kun findes 1 række med 5 rigtige.