TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en italiensk storløbssejr

af | Nyheder

Selv om italiensk travsport har store økonomiske problemer så produceres der den en toptraver efter den anden.

Lørdag vandt italienske Zacon Gio The International Tro – VM-løbet i New York med en halv million dollars i førstepræmie.

Søndag vandt landsmanden Zarenne Fas Grosser Preis von Deutschland med 75.000 Euro i førstepræmie.

De to italienske 4-åringer var begge overlegne ved deres sejre.

Zarenne Fas med Antonio di Nardo ved jeren i GP Orsi Mangelli i fjor. Foto Gerard Forni

Zarenne Fas (Varenne), der trænes af Jerry Riordan og havde Rickard N. Skoglund i sulkyen.

Undervejs sad parret i andet spor udvendigt og med 400 meter tilbage gav Skoglund marchordre, og Zarenne Fas strøg forbi førende City Guide med Rick Ebbinge.

Ingen kunne følge Zarenne Fas der vandt overlegent i 1.12.2a/2200 m – til gengæld var der kamp om pladserne.

Maxus med Kenneth Haugstad blev nummer to i 1.13.5 – altså cirka 40 meter bagefter Zarenne Fas – mens endnu en italiener, Zabul Fi med Wim Paal blev nummer tre. Derefter fulgte Officer Stephen og Stoletheshow, alle i 1.13.6.

Danske Staro McMillan med Ken Ecce kiksede starten totalt og var 50 meter efter feltet ved startstedet.

Den nåede frem på en 9. plads i 1.14.1.

Vinderen tredjefavorit i løbet, spillet til odds 4,42.

I fjor vandt den legendariske Gran Premio Orsi Mangelli i Italien.

I år kom den til Jerry Riordan, og det var første sejr i hans regi i eftermiddag.

Også dagens næststørste løb, Deutschland Pokal gik til Halmstad.

Og igen var det Rickard N. Skoglund, der sad bag vinderhesten.

Vinderhesten var Dats so Cool (Classic Photo), der trænes af Magnus Lindgreen. Dats so Cool sejrede i 1.14.9a/2200 m og fik 25.000 Euro i førstepræmie.

Mere Halmstad på andenpladsen ved Undigious Diamant med Peter Untersteiner i 1.15.5.

Peter Untersteiner havde forinden vundet med såvel Generaal Bianco som That’s Art.

Også Jörgen Sjunnesson vandt to løb.

Først med den 2-årige Tassilo (Scarlet Knight) i fine 1.14.6a/1680 og siden med 6-årige Opalis (Andover Hall) – begge er svenskfødte, men tyskejede og -trænede.