TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En god dag på jobbet

af | Nyheder

Den franske topkusk og montejockey, Eric Raffin havde en god dag på Vincennes søndag eftermiddag, hvor han vandt tre sejre og en mindre placering i sine otte starter – det samlede præmiebeløb var på 235.040 Euro eller 1,7 mio danske kroner,

ERic Raffin havde en god dag på Vincennes. Foto Gerard Forni

ERic Raffin havde en god dag på Vincennes. Foto Gerard Forni

I Frankrig er det normalt at en kusk/jockey får 5% af præmierne i væddeløbene.

Det betyder, at daglønnen for Eric Raffin i går blev på 5% af 235.000 Euro = 11.760 Euro – eller små 90.000 kroner.

Ja, det er lønsomt at være et topnavn i fransk travsport og efter søndagens løb har Eric Raffin hhv. indkørt og indredet 4.4 mio. Euro – 33 millioner kroner – og med 5% i provision så er det en foreløbig årstjening på 1.65 million danske kroner!

Eric Raffin vandt dagens største løb, Prix du President de la Republique, der er det største monteløb for 4-årige heste, med hoppen Altessima (Rocklyn) i 1.14.1/2875 m – her var førstepræmien på 108.000 Euro.

Altessima ejes af storstalden Ecurie Victoria Dreams og trænes af Philippe Moulin. Hoppen tilhører første årgang efter Love You-sønnen Rocklyn, der pt indtager en sjetteplads på hingstelisten for A-årgangen.

En anden imponerende sejr vandt Raffin med 3-årige Booster Winner (Love You), der var uden konkurrence i det klassiske monteløb Prix d’Essai med 90.000 Euro i førstepræmie.

Booster Simoni, der trænes af Sebastian Guarato, vandt helt efter behag i 1.13.3/2175 – nummer to Bird Parker (Ready Cash) løb 1.14.1.

Endelig vandt Eric Raffin Prix de Grasse med 5-årige Vabellino (Ouragan de Celland) i 1.13.5/2700 m – den trænes som Booster Winner af Sebastian Guarato og fik 36.000 Euro i førstepræmie.

Altessima med Eric Raffin var uden kokurrence. Foto Gerard Forni

Altessima med Eric Raffin var uden kokurrence. Foto Gerard Forni