TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En favorit i fare!

af | Nyheder

I V65-spillets 2. afdeling i Aalborg er Quintessense med Flemming Jensen storfavorit, men træneren mener ikke, at det er helt berettiget.

Quintessense. Foto: Kanal 75

De tre sidste starter Quintessense har haft på danske baner har hun vundet, og på papiret ser det egentlig også ret oplagt ud for hende i aften, hvor hun starter på Racing Arena Aalborg.

Men kusk og træner, Flemming Jensen synes ikke at den svenskfødte hoppe er en oplagt vinderchance.

Til danskhv.dk siger han:

Quintessense (4. løb) har gået fornuftigt uden at det har været prangende, men trods alt så har hesten vel en triochance igen. Nogen tror, at hun bare vinder, men jeg synes ikke, at det bare ligger til højrebenet,« siger Flemming Jensen.

Det er da også værd at bemærke, at de tre sejre Quintessense kommer med alle er vundet over sprinterdistance og vi skal tilbage til august 2016 for at finde en sejr til hende over aftenens aktuelle distance 2140 meter – og hvor hun har 40 meter

Konkurrencen i aften ser dog ret begrænset ud – Stickittothem med Birger Jørgensen – også fra 40 meter tillæg – er nok den hårdeste konkurrent.

Gevinsterne i V65-spillet ved lørdagsløbene på de danske baner har bortset fra sæsonpremieren på Jydsk Væddeløbsbane den 6. januar, holdt sig nede på et ret lavt niveau.

Sidste uge blev gevinsten for 6 rigtige på 1.025 kroner og da der sidst var løb i Aalborg fik man 1.726 kroner for at løse den rigtige kombination.

I aften er der ingen mega-favoritter i løbene, så måske kan der blive en god udbetaling a la de 52.252 kroner i Aarhus i januar måned.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her