TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitloppet: De to sidste pladser

af | Nyheder

Det er endnu uklart, hvem der besætter de to sidste pladser i Elitlopps-feltet – den imponerende vinder af Gulddivisionen på Gävle, Heavy Sound er sikret startplads, men kommer næppe – og desuden mangler Solvalla at byde endnu en hest ind for at få feltet komplet.

Heavy Sound vinder sikkert i 109.2. Kanal 75

Det var en imponerende præstation, som den 6-årige Heavy Sound (Ken Warkentin) med Kenneth Haugstad i sulkyen præsterede, da den rundede feltet i opløbssvinget i Gulddivisionen på Gävle og forsvandt til en sikker sejr i årets hidtil hurtigste tid i Skandinavien, 1.09.2a/1609 m.

-Da jeg trak det norske hovedlag, så svarede han helt fantastisk, sagde Kenneth Haugstad, der også kunne have rykket i en ørehætte, hvis det skulle have været nødvendigt.

Men selv om Heavy Sund vandt meget sikkert foran den sæsondebuterede Twister Bi med Christoffer Eriksson (den noteredes for 1.09.5) så er en start i Elitloppet for Heavy Sound næppe aktuel.

Det gav træneren Daniel Redén udtryk umiddelbart efter den imponerende sejr, men modererede dog sin udtalelse senere til, at han nok lige skulle tale med ejeren om det.

Det var en imponerende præstation Heavy Sound lavede, og det er et flot come-back hesten har fået hos Daniel Redén, der nu har startet den fire gange i år med tre sejre som resultat.

I fjor startede Heavy Sound blot tre gange uden at vinde løb.

Twister Bi, der som nævnt besatte andenpladsen, kunne også være en potentiel Elitlopps-kandidat, men Varenne-sønnen optrådte atter meget temperamentsfuld inden løbet, og smågaloperede desuden kort efter start. Den kom flot tilbage og noteredes for 1.09.5.

Flot var det også, at den gamle derbyvinder, nu 11-årige Beau Mec med Carl John Jepson at løbe ny rekord 1.09.9 på tredjepladsen.

Her er de 14 heste, der har accepteret invitationen til at starte

Uza Josselyn. Træner: René Aebischer- Schweiz.

Bold Eagle. Træner: Sebastien Guarato- Frankrig.

Propulsion. Træner: Daniel Redén- Sverige.

Maori Time. Træner: Brent Lilley- Australien.

Ringostarr Treb. Træner: Jerry Riordan- Sverige.

Pastore Bob. Træner: Johan Untersteiner- Sverige.

Nadal Broline. Træner: Reijo Liljendahl- Finland.

Volstead. Træner: Stefan Melander- USA.

Dreammoko. Træner: Richard Westerink- Frankrig.

Takethem. Træner: Sten Juul- Danmark.

Orlando Jet. Træner: Rudolf Haller- Tyskland.

Amiral Sacha. Træner: Florent Lamare- Frankrig.

Lionel. Træner: Daniel Redén- Norge.

Up and Quick. Træner Franck Leblanc – Frankrig