TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DTC-formand sat på sidelinjen

af | Nyheder

Lindhardt Jensen, formand for Dansk Travsports Centralforbund er også en flittig deltager i amatørløbene, men i lørdags blev han sat på sidelinjen efter en meget dramatisk indledning på Derby-lørdagen.

Derby-lørdagens indledende amatørløb blev ret så dramatisk.

Ikke mindst på grund af en sammenkørsel i første sving, hvor Julie Nielsen bag Teodor blev kastet af sulkyen. Hun formåede dog at holde fast i linerne og dermed undgik man at Teodor løb løbsk.

Fuld fortjent fik Julie Nielsen en konduitepræmie – og dem uddeles der efterhånden ikke mange af i dansk travsport!!

DTC-formanden Lindhardt Jensen bev udelukket fra løbsdeltagelse

DTC-formanden Lindhardt Jensen bev udelukket fra løbsdeltagelse

Det var 20-årige Daniel Wang bag U Two, der var årsag til styrtet, og han fik en bøde på 2.000 kroner samt en månedlang udelukkelse fra den 24.  september og til og med den 23. oktober.

Når lørdagens udelukkelse først træder i kraft den 24. september så skyldes det at unge Wang i forvejen havde en udelukkelse, som han fik i et løb på Bornholm den 21. august.

Her fandt dommerne, at hans drivning bag Tornado Årup, der besatte en tredjeplads, ikke var reglementeret, og Daniel Wang fik en bøde på 750 kroner og en udelukkelse fra den 4. september og til og med den 23. september.

Når dommen på Bornholms var så streng, var det fordi at Daniel Wang den 10. august på Falster også havde fået en bøde for ureglementeret drivning.

DTC-formanden Lindhardt Jensen var nummer to over mål med sin egen Victor Rush bag Sirkons Diamond med Jørgen Sthelis, men i opløbet havde han trængt Iver Jessen med To Late.

Det takserede dommerkomiteen til diskvalifikation og en bøde på 1.000 kroner samt udelukkelse i perioden den 10. september – 23. september.

Lindhardt Jensen får dog mindst en køretur inden han sættes på sidelinjen, idet han på onsdag skal køre Ohio Gilbak i Aalborg.