TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det sagde de efter løbet

af | Nyheder

Én vindere og 11 tabere – Travservice.dk fangede nogle af deltagerne i Menhammer Dansk Hoppe Derby umiddelbart efter løbet.

-Jeg ved hun er hurtig fra start og er bedst hvis hun sidder med fremme undervejs, så det blev bare helt perfekt. Jeg havde ingen ambitioner om at svare Commit Boom Bay, der bare er en fantastisk hest. Hun var syg i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, så vi tog hende lidt ud og trænede videre. Vi var skuffet over hende i Hoppe Derby-prøven, men hun er åbenbart gået frem med det løb i kroppen. (Mads Hvid Nielsen om Caroline K).

Caroline K. Arkivfoto: Flemming Andersen

-Carna Sensei var ikke på toppen i dag. Hun var dårlig i afcantringen og løb på venstre line, så jeg måtte afcantre hende én gang til, men det hjalp desværre ikke. Så jeg blev klar over, at jeg ikke skulle ud og lege “spidsrytter” – det blev i stedet et løb på sikkerheden og så håbe på en præmie. Det var synd at hun ikke var i orden på dagen, så der er noget for Jesper at gå hjem og arbejde med. Med tanke på det, er det jo bare glædeligt at hun slutter så fint af. (Rene Kjær om Carna Sensei).

-Jeg syntes, at jeg fik en fin start i tredje par indvendig, men så var der lidt kamp om posihavde tionerne foran, så det blev fjerde par indvendig og siden kom vi til at sidde fast. Jeg fik først sent frit og hun sluttede fint af, men med lidt mere tur kunne vi have været nummer to eller tre. (Johan Untersteiner om Callmeawinner).

-De første 1500 meter fik hun et helt perfekt løb i andet par udvendig, men så blev der lukket af udvendig og hun kom i mål med vattet i behold. Kusken kørte rigtig godt, men som det udviklede blev det bare helt forkert. Når man kører 1.13/1000 meter går man jo ikke ud i tredje spor alt for tidligt, så det var ærgerligt, men der kører et tog igen i morgen. (Kaj Jensen om C D).