TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det er slut nu

af | Nyheder

Selv om Panamera Racings Red Rose America leverede en stærk præstation på en tredjeplads i Grand Criterium de Vitesse søndag eftermiddag og vel nærmest ville være sikker på en invitation til Elitloppet, så var det hendes sidste start.

-Vi satsede på, at hun skulle gå ud på toppen og med et lidt bedre løb, så havde hun nok også været med på stregen, siger Jens Glud Hansen fra Panamera Racing om Red Rose Americas indsats i søndagens franske storløb på Cagnes sur Mer.

Red Rose America har startet for sidste gang  Foto: Kanal75.se

Red Rose America har startet for sidste gang Foto: Kanal75.se

-Men selv om hun leverede en fantastisk præstation og satte ny rekord, så var det hendes sidste start og i dag bliver hun afleveret på et stutteri i Normandiet, for på et tidspunkt at blive bedækket ved Bold Eagle, siger Jens Glud Hansen.

Red Rose America forbedrede sin rekord fra 1.11.0 og ned til 1.09.7 og fik 28.000 Euro – eller cirka 210.000 kroner for søndagens tredjeplads.

Udover Red Rose America har Panamera Racing fået to andre hopper til Bold Eagle, nemlig Awesome Annie og Swept To Victory.