TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor er Uza Josselyn dansk

af | Nyheder

Den har aldrig været i nærheden af Danmark – det har hverken dens moder eller opdrætteren heller ikke, men alligevel er den 6-årige tophoppe Uza Josselyn, der i eftermiddag starter i Grand Prix de Belgique, dansk registreret. Læs her hvorfor den blev det.

Den store franske opdrætter, Yves Bernard, der opdrætter Josselyn-hestene, har et nært samarbejde med Jean Pierre Dubois.

Derfor benytter han ofte Dubois hingste til sine avlshopper.

I Frankrig må en hoppe ikke bedækkes før den er fyldt fire år, og i øvrigt have en afstamning, der gør den berettiget til at kunne avles på.

Inspireret af Dubois flirten med at danskregistrere heste, lod Bernard den 3-årige ustartede hoppe Teza Josselyn (Ganymede) bedække, og det kom der et hoppeføl ud af.

Da føllet ikke kunne registreres i Frankrig, og da Dubois samtidig havde afkom, der skulle registreres i Danmark, passede det fint med at lade Bernards hoppeføl indregistrere i Dansk Travsports Centralforbund.

Der var samtidig den synergi, at registreringen kunne ske samtidig med at repræsentanter fra DTC kom på besøg hos Dubois for at registrere hans afkom, for  Teza Josselyn var opstaldet hos Dubois.

Uza Josselyn -ved en af sine 14 sejre. foto Gerard Forni

Bernards hoppeføl fik navnet Uza Josselyn. Da interessen for fransk side for at erhverve en dansk hoppe ikke var den store fik Yves Bernard solgt Uza Josselyn til Schweizeren Rene Aebischer, der har ført Uza Josselyn dygtigt frem i løbene.

Den helt store triumf kom tidligere på måneden, hvor Uza Josselyn vandt det traditionelle Gran Premio delle Nazioni i Milano.

Uza Josselyn har foreløbig startet 21 gange og har vundet 14 sejre og tjent 552.950 Euro. Hun har sat rekord 1.11.2.

I eftermiddag starter Uza Josselyn  med Alexandre Abrivard i sulkyen i Grand Prix de Bretagne, og Rene Aebischer håber hun vil kunne kvalificere sig i et B-løbene til en start i Prix d’Amerique.

Uza Josselyn har ikke meget med Danmark at gøre, men hun repræsentere Danmark og dansk travsport.

Hendes moder har siden fået tre franske føl – hendes andet afkom – født året efter Uza Josselyn, hedder Charmeuse Majyc (Prince Gede) – den har vundet 6 sejre i 40 starter, sat rekord 1.13.0 og tjent 82.070 Euro.