TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: 64 Dreamstone

af | Nyheder

 Præsentation udarbejdet af Karsten Bønsdorf, travservice.dk august 2016

cowboyland

64 Dreamstone

Brun hingst født den 28. maj 2015

Wishing Stone (us) – Coccola Jet (it) v. Supergill (us)

 Samme moder som dobbelt-millionæren Ravenna –
Fra første årgang efter Copenhagen Cup-vinderen m.m. Wishing Stone.Dreamstone

Dreamstone er det blot tredje hingste-afkom efter den italienske hoppe Coccola Jet, der vandt 14 sejre og tjente 610.000 kroner.

Klart bedste afkom efter Coccola Jet har Ravenna (Legendary Lover K) foreløbig været.

Ravenna har rekord 1.10.8 og tjent flotte 2.5 millioner kroner.

Ravenna var som en unghest en af årgangens topheste og vandt bl.a. Jydsk 3-årings Grand Prix og var nummer tre i Dansk Trav Kriterium og han var placeret i såvel Jydsk 4-årings Grand Prix som i Dansk Trav Derby.

Siden har Ravenna udviklet sig som en tophest på internationalt plan og har vundet løb i såvel Sverige som i Frankrig – Europas to førende travsportslande.

I Frankrig blev Ravenna ”Sommerens Hest” på Enghien-banen i Paris, idet han vandt fire sejre på banen inden en periode af periode af seks uger.

Ravenna har også startet i Italien, hvor den bl.a. var nummer tre i det klassiske Gran Premio Duomo samt var til start i legendariske Gran Premio della Lotteria.

Moderen Coccola Jet kommer ud af en meget produktiv familie. Hendes moder, Piccola Jet har fået 11 føl, hvoraf de 8 har startet.

Hendes moder, Piccola Jet (Lindy’s Crown) har i amerikanske Crown Viva samme moder som den tidligere verdensrekordholder for 3-åringer, Cornstalk (Lindy’s Pride), der har virket som avlshingst i såvel USA som i Finland.
Fader til Dreamstone er populære Wishing Stone, der i år har sin første årgang på auktion

Wishing Stone fik tidligt tilnavnet – Hingsten med det store fighterhjerte – da han startede i de store amerikanske årgangsløb.

Wishing Stone vandt bl.a. det klassiske Kentucky Futurity og var nummer tre i The Hambletonian Stakes. Derefter blev han sendt til Europa, hvor han i sin første start i Vintermeetinget på Vincennes som 4-åring satte banerekord for aldersgruppen, 1.11.0a/2100 m. Siden vandt han storløb i Toulouse med en førstepræmie på 80.000 Euro, og en måned senere vandt Wishing Stone det store svenske løb, Konge-pokalen på Åby Travet.

Wishing Stone har deltaget i Elitloppet og mon ikke vi er mange, der fortsat kan huske hans fantastiske afslutning for Jeppe Juel, da han sejrede i Copenhagen Cup?

Wishing Stone kom tilbage til USA, hvor han dystede i den absolut bedste klasse og som hhv. 6- og 7-åring vandt tilsammen 10 sejre i 36 starter og tjente mere end en halv million dollars.

Og det var efter at have deltaget i de store unghesteløb som 2-­ og 3-åring og dystet på højeste niveau i Europa.

Det vidner om en tidlig udvikling og i høj grad også om holdbarhed!

I alt vandt Wishing Stone 2.4 millioner dollars, vandt 24 sejre og satte rekord 1.09.0.

Wishing Stone har således givet sig selv den allerbedste anbefaling og når man desuden ser på, hvordan hans helbroder Make it Happen (der ikke har haft nær sammen løbskarriere) er slået igennem i avlen i Sverige – bl.a. med Derbyvinderen Poochai 1.11.4 – 4.4 mio SEK, så er der god grund til at tro på en flot avlskarriere for Wishing Stone.

Se katalogside – klik her

Se video

Opdrætter og anmelder: Cowboyland, Aalborg. Tlf 40 18 78 58

cowboyland