TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: 3 Livi Nixon H M (se)

af | Nyheder

 Præsentation udarbejdet af Karsten Bønsdorf, travservice.dk august 2016

Stutteri-Logo-(002)

Livi Nixon H M (SE)

Brun hingst født den 20. maj 2015

SJ’s Caviar (us) – Global Instinct (se) v. Diamond Way(us)

Klassisk moderlinje med Delmonica Hanover som oldemoder

Livi-Nixon-HM

Fader: SJ’s Caviar har været den mest populære avlshingst i Sverige gennem de seneste sæsoner, hvor den hvert år har været fuldtegnet!

SJ’s Caviar har SJ’s Photo som fader, og det er blod som har haft stor succes her i Danmark. SJ’s Photo-blodet har siden 2003 fædret fire danske derbyvindere – en sådan dominans skal vi tilbage til tiden med Pay Dirt for at finde! SJ’s Caviar havde en stor løbskarriere i USA, hvor han vandt 20 ud af 30 starter! Blandt sejrene var Dancer Memorial, Dexter Cup og Canadian Trotting Classic – sidstnævnte er det største løb for 3-åringer i Canada. SJ’s Caviar blev efter løbskarrieren syndikeret og opstaldet på verdens største travstutteri, Hanover Shoe Farm i Pennsylvania. SJ’s Caviar slog godt igennem med avlen og er bl.a. fader til lynhurtige Sevruga 1.08.7 -1.2 mio. dollars og Likeabatoutofhell 1.09.3 – 1.03 mio. dollars m.fl. Flere af hans sønner virker nu som avlshingste: Triumphant Caviar, Mr Pine Chip, Mythical Lindy, Hard Livin m.fl. SJ’s Caviar laver også gode hopper.  Hans datter Bold and Fresh vandt Hambletonian Oaks, satte rekord 1.10.3 og tjente 627.000 dollars. På vore breddegrader er SJ’s Caviar fader til bl.a. Sweep to Victory 1.11.1 – 3.3 mio. SEK,

Moder: Livi Nixon H M kommer ud af en af travsportens stærkeste moderlinjer. Her er vindere af f.eks. Hambletonian og Prix d’Amerique for bare at nævne to af de største løb i verden. Masser af toptravere på begge sider af Atlanten kommer ud af denne moderlinje. Helt aktuelt i vores del af verden så finder vi f.eks. Propulsion – vinder af Åbergs Memoral m.m, Mosaique Face – vinder af Svensk Trav Derby, UT Grand Prix m.m., vinder af 13 mio SEK, og også heste som Ultimate Wine –  sidste års vinder af Dansk Hoppe Derby og Cash Hanover – sidste års vinder af Tysk Trav Derby.

Jo, det er en meget stærk moderlinje, der her er tale om.

Oldemoder Delmonica Hanover var nærmest en overhest, der startede mod hingstene i USA og vandt bl.a. Kentucky Futurity og var nummer to i såvel Hambletonian Stake som Yonkers Trot. Hun vandt siden VM-Travet, The International Trot og på Vincennes strøg hun fordi den europæiske elite og vandt Prix d’Amerique. I avlen blev hun bl.a. moder til Hambletonian-vinderen Park Avenue Joe samt Delmegan, der vandt Merrie Annabelle Trot (nu Doherty Memorial). Fra stammen kommer et utal af avlshingste – udover Park Avenue Joe, Deliberate Speed, Easy lover, Dream Lover, Delvin Kosmos m.fl.

Moderen til Livi Nixon HM, Global Instinct vandt 8 sejre i 26 starter, satte rekord 1.14.8 og tjente 231.000 SEK. Hun er efter Diamond Way, der i mange år var Tysklands ubestridte avlschampion. Hendes moder, Meadowbranch Gold indledte sin avlskarriere i USA, hvor bl.a. blev moder til Fordham Flash (Lindy Lane) 1.11.0 – 205.676 dollars og Meadowbranch Ritz (Mr Vic) 1.11.9 – 130.055 dollars og senere i Sverige til bl.a. Beijing Man (Mr Vic) 1.11.8 – 2.1 mio. SEK.

BEMÆRK! Livi Nixon HM er svenskregistreret. Det betyder, at køber kan vælge at lade den gå Premielopp som 2-åring og modtage 20.000 SEK, eller tilmelde den Premiechancen, hvorefter præmiesummen i en række storløb fordobles. Desuden vil Livi Nixon HM som svenskregistreret have startmuligheder i en række 3-årsløb, der vil blive arrangeret i Sverige i 2018, og hvor førstepræmien er på min. 50.000 SEK.

Som alle Stutteri Holmsmindes opdræt er Livi Nixon HM opdrættet i løsdrift – bemærk at der er forbud mod navneændring

Se katalogside – klik her

Anmelder: Stutteri Holmsminde tlf. 20 22 14 55Stutteri-Logo-(002)