TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derby25 på vej

af | Nyheder

I dag har ATG meddelt, at købet af det danske firma Ecosys A/S, der ejer spilfirmaet Bet25, nu er faldet endeligt på plads.

I danske trav- og galopkredse har man undret sig over, at spilfirmaet Bet25, som Dansk Hestevæddeløb tilbage i efteråret 2017 indgik aftale skulle stå for hestespillet i Danmark, endnu ikke er kommet i gang.

Nu ser det dog ud til, at den afdeling i Bet25, Derby25 der skal stå får hestespillet er tæt på at blive lanceret, efter ATG torsdag morgen udsendte en pressemeddelelse om, at købet af Bet25s moderfirma, Ecosys A7S nu var endelig på plads.

For et par dage siden dukkede internetsiden www.derby25.dk op, og her kan man registrere sig for at få meddelelse om, hvornår Derby25 går i luften med totalisatorspil.

Men nogen endelig startdato er endnu ikke officiel.

Tilbage i efteråret 2017 indgik ATG købsaftale omkring Ecosys, og efter svensk lovgivning fra årsskiftet 2018/2019 liberaliserede spil på heste, kunne handlen endelig gennemføres.