TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der er håb for Tycoon Conway Hall

af | Nyheder

Selv om det gamle hovbensbrud på Tycoon Conway Hall er brudt op igen, er der fortsat håb om at Danmarks hurtigste traver kan vende tilbage i løbene.

Røntgenfoto af skaden i Tycoon Conway Halls hov fra i fjor

Det var noget af en nedtur for ejeren Morten Staal og træneren Steen Juul at Tycoon Conway Hall efter sin fornemme sejr i Ulrichs Mindeløb på Charlottenlund Travbane forrige søndag kom hakt i stald.

En scanning sidste torsdag afslørede, at det hovbenbruds, som Tycoon Conway Hall pådrog sig i august i fjor, atter var brudt op.

Men det behøver ikke at være afslutningen på hestens karriere.

Travservice har bedt dyrlæge Peter Fog, Ansager om en generel betragtning om mulighederne for at en hest efter hovbenbrud kan vende tilbage til væddeløbene.

Og Peter Fog skriver til os:

Hovbensbrud har en god prognose, hvor stort set alle heste kommer til start igen. Jeg kan umiddelbart ikke huske en traver i vores klinik med hovbensbrud, som ikke kom til start igen.

Opheling af fraktuen kan variere fra en måned til flere måneder afhængig af hvor i hovbenet frakturen er placeret.  Ved mere komplicerede brud kan udsigten til start i enkelte tilfælde være usikker, men heste med hovbensbrud kommer stort set altid til start igen.

Det er ikke kun Tycoon Conway Hall, der er sat på sidelinjen med et hivnensbrud, der atter er brudt op.

Også sidste års norsk Derbyvinder, El Diablo BR har igen fået problemer.

Den fik et hovbensbrud i november, men var så småt begyndt at blive sat i genoptræning, men nu er hesten atter halt.