TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den omvendte verden

af | Nyheder

Hvor er hopperne blevet af i travsportens D-årgang?

Når der i eftermiddag køres forprøver til 3 årings Grand Prix på Jydsk Væddeløbsbane er 3-årige hopper i klart mindretal.

Der blev nemlig kun anmeldt 12 hopper til Hoppeprøven, mens der til den åbne Prøve blev anmeldt 22 hingste og vallakker.

Dette mønster er stik modsat travsportens foregående årgang – årets Derbyårgang, B-hestene!

Til 3-års Grand Prix 2016 blev der anmeldt 24 hopper og 14 hingste/vallakker i fjor, mens tallene i år er hhv. 14 hopper og 25 hingste!

I eftermiddag kommer der således 12 hopper til start i Hoppeprøven, mens den åbne Prøve er delt i to løb med hver 11 heste.

I Jydsk 2-årings Grand Prix kæmpede CD (indv) og Commit Boom Bay hårdt om sejren. Foto Ole Hindby

3-års Hoppeprøven afvikles som 6. løb og har årgangens mest vindende hoppe CD (Great Challenger) med Birger Jørgensen som favorit – C D vandt i fjor Jydsk 2-årings Grand Prix foran en anden hoppe, Commit Boom Bay (ENs Snapshot) , som også er med i dagens løb – nu med Steen Juul i sulkyen.

Der er i øvrigt stor spredning i indtjeningen og i antallet af starter for deltagerne i 3 års Hoppeprøven.

De mest erfarne deltagere, Ceton Simoni og Chilli T har hver startet 11 gange, mens Caroline K blev har startet to gange.

Der er også et pænt spring i indtjeningen fra CDs 296.000 kroner til Charming Boom Bays 1.750 kroner!

3 års Prøven, der som nævnt er delt i to løb, køres som hhv. 8. og 10. løb.

Bent Svendsen vandt i fjor Dansk Opdrætningsløb med Come on Hugo Foto Ole Hindby

I 8. løb er Come on Hugo (Dream Vacation) med Bent Svendsen favorit, trods startplads i anden række. Hans hårdeste modstander er nok 5 Cointreau (The Liquidator) med Pauli Andersen.

I 10. løb må en fejlfri Captain Morgan (SJ’s Caviar) med Steen Juul være et oplagt vinderbud.

Steen Juul har i øvrigt sejrshesten Bandit Brick med til Aarhus, og den kan tage sin sejr nummer 16 i træk i 7. løb.

Baneprogrammet til Jydsk Væddeløbsbane kan downloades på dette link – klik her