TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DanToto-spillere fik fin start på weekenden.

af | Nyheder

Tre danske spillere har fået en flot start på Elitlopp-weekenden, idet de fredag middag ramte den rigtige kombination i V4-spillet.

Et par overraskende vindere i V4-spillet på Solvalla i form af Pegasus All Over med den forsvarende verdensmester James McDonald, der vandt til odds 59,53 samt Lady Zappa med Erik Adielsson til odds 42,54 betød, at V4-spillet gav pæne 64.003 kroner i gevinst.

Blandt de 27 systemer, der havde fundet frem til den rigtige kombination, var tre spillere, der hos DanToto havde spillet systemer for hhv. 300 kr., 490 kr. og 500 kr.

To af de tre danske systemer var opbygget med en afdeling ugarderet – den tredje – det dyreste system- havde ingen ugarderede.

I V65-spillet lykkedes det ikke for nogen at finde 6 rigtige – gevinsten for 5 rigtige blev på 24.659 kroner.