TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskere køber Ready Cash-hingst

af | Nyheder

John Kirketerp Stald Sotto og Peter Simoni, Stutteri Simoni er delejere i det dansk/svenske konsortium, der netop har indhandlet den 5-årige franske Ready Cash-søn, Express Bourbon.

Ready Cash er HINGSTEN i moderne travsport – i hvert fald i Europa pt – og hans sønner er allerede stærkt efterspurgte i avlen.

Nu har et dansk/svensk konsortium købt en 5-årige Ready Cash-søn til avl, der i blod er travkvartbroder til en af øjeblikkets mest omtalte franske heste, Face Time Bourbon

Navnet er Express Bourbon, der har en særdeles spændende afstamning, idet den er ¾ broder Face Time Bourbon.

Express Bourbon

Såvel Express Bourbon som Face Time Bourbon har Ready Cash som fader, og moderen til FaceTime Bourbon,  Vita Bourbon (Love You) er søster til Express Bourbon,

Vita Bourbon og Express Bourbon har Kamera Bourbon (Cezio Josselyn – Etta Extra) 1.13.7 – 196.015 Euro som moder– og den opmærksomme læser harbemærket mormor Etta Extra – måske en af de allerbedste følhopper nogensinde i Frankrig.

Det er fra Etta Extra at topheste som Mara Bourbon (And Arifant) 1.10.4 – 1.675.405 Euro, Qualita Bourbon (Love You) 1.12.3 – 1.538.050 Euro. Sam Bourbon (Goetmals Wood) 1.11.6 – 373.430 Euro m.fl. stammer – og i næste led finder vi heste som bl.a. den danske Hoppe Derbyvinder Tast of Bourbon (Donato Hanover) 1.11.0 – 1.9 mio. DKK og i tredje generation nævnte Face Time Bourbon, der anses for at være franske travsports næste store stjerne.

Express Bourbon har haft en ret kort løbskarriere, idet den blot har startet 13 gange. Det er blevet til 4 sejre, 81.680 Euro og rekord 1.12.5a/2100 m.

Udover Vita Bourbon 1.12.7 – 107.770 Euro (moderen til Face Time Bourbon) har Kamera Bourbon bl.a. født Scala Bourbon (Love You) 1.1.0.5 – 556.608 Euro og Ducato Bourbon (Love You) 1.12.7 – 17.350 Euro.

Express Bourbon fremstilles for den svenske kåringskommission i marts måned og opstilles i Sverige som avlshingst for 3.000 SEK + 20.000 SEK.