TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskejet hest i Prix de l’Arc!

af | Nyheder

På lørdag starter Jeppe Juel Onceforall Face i Prix de l’Arc på galopbanen Compiegne i Frankrig

Hippodrome Compiegne er en væddeløbsbane, der ligger cirka 75 km nordøst for Paris, og er en kombineret galop- og forhindringsløbsbane.

Men to gange om året rykker travhestene ind og dyster på den 2200 meter lange græsbane!

På lørdag, hvor der er startmeldt 133 heste i ni løb, er Jeppe Juel-trænede Onceforall Face blandt deltagerne.

Det bliver første gang Onceforall Face skal prøve at starte på en græsbane.

Onceforall Face skal køres af Florian Desmigneux i løbet. Prix de l’Arc, der er udskrevet over 2800 meter med voltestart – Onceforall face har 25 meter tillæg.

Den samlede præmiesum er på 24.000 Euro.

Hovedbygningen på træningscentret Chamant

Onceforall Face står til daglig opstaldet på træningscentret Chamant, blot små 30 kilometer fra væddeløbsbanen i Compiegne.

Dagen efter skal staldkammeraten Amour du Coglais ud på en lidt længere køretur – nemlig 1 time og 20 minutter, idet den skal starte på banen i Laon.

Laon-banen er en ”rigtig” travbane, der er 1300 meter i omkreds.

Florian Desmigneux skal også køres Amour du Coglais, der har 25 meter tillæg på distancen 2850 m i løbet Prix de Soucis, der har en samlet præmiesum på 20.000 Euro.