TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske heste til Elitauktionen

af | Nyheder

Fredag den 25 maj afholdes den første store skandinaviske åringsauktion, Elitauktionen  på Scandic Infra i Upplands Väsby og flere danske opdrættere har anmeldt heste til denne auktion.

Foreløbig har Bo Jondahl fortalt os, at han har fået samtlige sine tre anmeldte åringer optaget i kataloget.

Det er en hingst og to hopper.

Firefly Dancer

Hingsten er Firefly Dancer efter From Above – Quirana Brick v. Super Arnie.

Quirana Brick er søster til tophesten Demon Brick (Armbro Goal) 1.13.5 – 2 mio SEK og fra samme hoppelinje kommer også bl.a. Ed You (Love You) 1.09.9 – 6.7 mio SEK.

Hopperne er Fly Bird Fly efter Bird Parker – Laker OK v. Supergill samt Fly Fly My Dream efter Mister J P – Langala Dream v. Credit Winner.

Fly Bird Fly

Bird Parkers ældste årgang er 2-åringer og kan altså forventes til start i år.

Moderen  Laker OK til Fly Bird Fly, Laker Ok er bl.a. moder til Dyolo In (Donato Hanover) 1.12.4 – 324.000 SEK – tilbage i moderlinjen finder vi selveste Super Bowl!

Unghestestjernen Mister JP har sin første årgang på auktion i år.

Fly Fly My Dream

Fly Fly My Dream er i blod meget nært beslægtet med Lorenzo Dream 1.11.2 – 908.418 dollars, idet de ikke blot har samme moder, men Taurus Dream, der er fader til Lorenzo Dream er også fader til Mister J P.

Har du også fået din åring optaget på Kriterieauktionen – så send os en mail. Og generelt – send os mail når I har nyheder af interesse for travsportsinteresserede.