TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske 2-åringer i million-finale

af | Nyheder

Såvel Eric the Eel som Eastboundanddown er anmeldt til finalen i Breeders Course, der køres lørdag den 27. oktober på Jägersro.

1.2 millioner SEK er der i samlet præmiesum i Breeders Course-finalen, der køres lørdag den 27. oktober på Jägersro.

Blandt de 10 heste, der har kvalificeret sig til at kunne starte i finalen er Panamera Racings hidtil ubesejrede Eric the Eel med Rene Kjær og Stutteri Hole in Ones Eastboundanddown med Birger Jørgensen.

Eric the Eel Foto Martin Timm Holmblad

Dermed er det også klart at ingen af dem kommer i Dansk Opdrætningsløb, der køres dagen efter på Charlottenlund.

Løbet har yderligere et dansk islæt, idet Jørgen Lorentzen starter egentrænede Bear with Blaze.

Den tidligere Christian Lindhardt-trænede Osoma med Peter Ingves kommer også til start.

Endelig startliste søndag aften.