TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk spiller vandt 197.000 kroner

af | Nyheder

En DanToto -spiller vandt 197.085 kroner i lørdagens V75-spil på Solvalla.

Selv om der ikke var nogle vindere til over 10 gange pengene, så blev der alligevel en pæn udbetaling i V75-spillet lørdag eftermiddag på Solvalla.

Blandt de 129 systemer, der havde fundet frem til 7 rigtige, var et system spillet hos DanToto til 1.440 kroner – systemet var bygget op således, at der var garderet i alle afdelinger.

Sorbet fanger Zenit Brick og vinder Gulddivisionen. Foto Kanal 75

At Sorbet med Ôrjan Kihlström vandt Gulddivisionen var nok en stærkt medvirkende årsag til, at gevinsten blev sekscifret.

Sorbet sluttede flot af og fangede storfavoritten Zenit Brick kort før mål.

Efter løbet var træner Daniel Redén ikke fremmed for, at Sorbet skal med hans øvrige heste til Paris. Sker det, kommer Sorbet med stor sandsynlighed til start i lørdagens Prix de Luxembourg,

7 rigtige gav 158.075 kroner, mens der blev 1.504 kroner til rækker med 6 rigtige og 141 kroner til rækker med 5 rigtige.