TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i svensk/norsk landskamp

af | Nyheder

For 8. gang afvikles den svensk/norske landskamp, Unionskampen. Det sker på den norske Momarken-bane, men trods landskamp så er der flere danske heste og kuske til start i løbene, der udgør lørdagens svenske V75-spil.V75logo

Der er landskamp-stemning på Momarken-banen i Norge i eftermiddags, men i flere af løbene kan det være, at det er Dannebrog, der går til tops.

Morten Juul sender således tre heste til start, der alle har gode chancer.

Blandt Elize Boko, Haras du Pin og Ponziopilato  Stra, er det nok Elize Boko, der starter i 2.løb med Eirik Høitomt, der er den største vinderchance.

Jeppe Juel er til start fire gange med hhv. More than Enough, Rive Gauche, Open og Thon – Rive Guche, der starter i V75-3 anser Jeppe Juel for sin største chance. Hvis han skulle vinde med den, så er der penge at hente. Den står pt til 22 gange pengene og er kun afkrydset på 2% af kuponerne.

Steen Juul sender sejrshesten Rio Grande til Norge .- den skal køres af Thomas Uhrberg og er næstfavorit i V75-2.

Der bliver mange penge at spille efter i det norsk/svenske V75-spil –  DanToto regner med en pulje til 7 rigtige på over 41 millioner kroner!

Eftermiddagens største favorit er det norske koldblodsfænomen Lannem Silje, der har vundet 31 ud af 33 starter – den er pt afkrydset på 61%, men dens favoritværdighed er yderligere styrket af at næstfavoritten Lome Brage er slettet!

Gulddivisionen ligger som sidste løb . her er Jeppe Juel til start med Open, der hører til blandt outsiderne i løbet.

Der er sæsondebut for BBS Sugarlight med Johan Untersteiner, der er storfavorit på 50% og spillet ned til 1,80.

Momarken er en 1000 meter bane, der har et meget langt opløb – det er på 240 meter og således 13 meter længere end Axevallas opløb, der er Sveriges længste opløb.

Til gengæld er svingene mindre, omend en dosering på 14,5% skulle kompensere for dette.

Banerekorden er på 1.11.5 og sat af Crown’s Banker, der dengang var i træning hos Bo Westergaard.

Baneprogrammet kan downloades fra dette link – klik her