TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i det tyske derby

af | Nyheder

Elton Attack, der ejes af bl.a. storhesteejeren Niels Thomsen, kvalificerede sig søndag eftermiddag til start i det tyske travderby, der køres på søndag på Mariendorf-banen i Berlin.

elton-attack-svampen-131215-346583

Elton Attack vandt ifjor det store 2-årsløb Svampen i Sverige. Kanal 75

Elton Attack (Gigant Neo) som Niels Thomsen ejer i fællesskab  med træner Thomas Malmqvist, blev kørt af Heinz Wewering, og det var dette par, der gjorde det hårde arbejde i løbet.

Med 1000 meter tilbage sendte Wewering Elton Attack frem udvendigt på den førende og opløbssvinget rundt gik parret til spids.

Ind i opløbet blev Elton Attack angrebet af Indover (Andover Hall) med Roland Hülskath, der havde lunet sig i vinderhullet undervejs, og den sluttede godt af til sejr i 1.13.9a/1900 m , mens Elton Attack på andenpladsen noteredes for 1.14.1.

Der blev i alt afviklet fire prøver og de tre øvrige blev vundet af Derbyets eneste hoppe-deltager, Stacelita (Infinitif ) med Josef Franzl i 1.14.4, af Ganystar (Ganymede) med Maik Esper i 1.14.9 og Expo Express (Expo Bi) med Arnold Mollema i 1.15.1