TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hest til Bazire

af | Nyheder

Ifølge norske tgn.no skal den danskfødte traver Valokaja Hindø i træning hos Jean Michel Bazire i Frankrig.

Valokaja Hindø – her ved sejr inden eksporten til Norge. Arkivfoto Ole Hindby

Valokaja Hindø, der er opdrættet af Jeanette H. Jensen og Vagn J. Larsen, blev i august 2015 solgt til nordmanden Erik Djuve, og har været trænet hos Sigbjørn Kolnes på Bjerke.

Senest startede Valokaja Hindø på Jarlsberg den 14. september, hvor den sejrede for Magnus T. Gundersen i 1.13.0a/2100 m.

Men nu har ejeren Erik Djuve opsagt sine heste hos Sigbjørn Kolnes – nogen går til andre trænere, men i følge tgn.no er det meningen, at Valokaja Hindø skal sendes i træning i Frankrig hos Jean Michel Bazire.

Valokaja Hindø, der er efter Great Challenger og ud af Hindø Enghave (Victor Victor) har i alt startet 90 gange og har sejret i 16 løb. Han har rekord 1.11.5 og har i alt tjent 1.276.402 NOK.

En lillebroder til Valokaja Hindø, Ce Hindø sejrede i øvrigt så sent som i søndags i Consolation-løbet i Aalborg i ny rekord 1.12.7a/1640 m.