TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hest inviteret til Elitloppet

af | Nyheder

Den danske hoppe Uza Josselyn, der lørdag eftermiddag vandt på Vincennes, blev efter løbet inviteret til at starte i Elitloppet på Solvalla.

Uza Josselyn efter lørdagens sejr. Foto Kanal 75

-Det blev et rungende ja fra ejerparret Barbara og Rene Aebischer, da jeg pr telefon kontaktede dem efter lørdagens sejr for at invitere Uza Josselyn til Elitloppet, fortæller Solvallas sportschef Anders Malmrot til Kanal 75.

-Det er en drøm der går i opfyldelse for ægteparret, der altid har håbet på at få en hest, der kunne deltage i de skandinavisk storløb, siger Malmrot videre.

Og så er det jo bare at håbe, at turen til Skandinavien også kommer til at omfatte et besøg på Charlottenlund Travbane med en start i Broline Copenhagen Cup, tilføjer vi herfra.

Det bliver Alexandre Abrivard, der skal køre Uza Josselyn  i Elitloppet – akkurat som han har gjort det i de seneste starter.