TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk fjerdeplads i Italien

af | Nyheder

Peter Wilhelmsens 3-årige italienske hoppe, All Wise As med Enrico Bellei blev lørdag nummer fire i det klassiske Gran Premio Carlo Cacciari Filly på banen i Modena.

For første gang i karrieren nåede All Wise AS (Varenne) ikke i toto-rækken, da hun som tredjefavorit startede i hoppeafdelingen i Gran Premio Carlo Cacciari, der er et sæsonens storløb for italienske 3-åringer.

Startpladsen i anden række til All Wise As betød en kedelig rejse, og selv om den danskejede hoppe sluttede fint af, så var en fjerdeplads det højst opnåelige denne lørdag.

All Wise As noteredes for 1.14.7a/1600 m og fik 4.800 Euro i præmie.

All Wise AS trænes af Erik Bondo, der selv kørte Arnas Cam (Ready Cash), der også fik en håbløs rejse fra anden række og sluttede på femtepladsen i 1.14.8 – præmie 3.200 Euro.

Løbet vandtes af favoritten, Audrey Effe (Up and Quick) med Andrea Farolfi I 1.13.8a/1600 m – der var 36.800 Euro i førstepræmie.

Hovedløbet, der havde en førstepræmie på 64.400 Euro vandtes af Al Capone Stecca (Napoleon Bar) med Giampaolo Minnucci 1.14.4a/2080 m foran Aladin Effe (Maharajah) med Antonio di Nardo i 1.14.7 og Albatros Joy (The Lindy Reserve) med Rene Legati i 1.15.0.

”Gul mand” Alessandro Gocciadoro træner vinderen