TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cult Egedal Grand Prix-klar

af | Nyheder

Cult Egedal måtte udgå i 4-årsprøverne pga. halthed, men er klar igen og kommer til start i Jydsk 4-årings Grand Prix.

Kredsen omkring sidste års vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix fik sig en slem forskrækkelse, da Cult Egedal dagen før 4-årsprøverne slog sig på hoftebenet, så han var blevet halt på højre bagben og derfor måtte slettes i 4-årsprøverne.

Skaden har dog heldigvis vist sig ikke at være så alvorlig som først antaget, så Cult Egedal kommer alligevel med i Grand Prix’et takket være sin placering i pointberegningen.

Foto: Ole Hindby

-Cult Egedal gik først på skridtbånd nogle dage for at aflaste benet, men var fin i et arbejde i torsdags, fortæller Beaumont Hanover-sønnens opdrætter og træner, Børge Mathiesen.

-I går havde jeg ham så med til Århus, hvor Birger Jørgensen kørte ham i et hurtigarbejde, mens jeg “pacede” med Rocky Egedal, og det gik rigtig godt, så vi har besluttet os for at starte.

-Birger Jørgensen har dog lovet at køre Close To Heaven, så det bliver i stedet Knud Mønster, som kører Cult Egedal. Vi har ingen forhåbninger om en ny sejr, men hvis han får et godt og heldigt løb, kan han sagtens få en mindre præmie med hjem.