TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Commander Crowe til Lunden

af | Nyheder

Charlottenlund Travbane får en ekstra attraktion i Derbyweekenden, idet en af verdens mest vindende travere gennem tiderne, Commander Crowe kommer til start, erfarer travservice.dk

Commander Crowe (Juliano Star), der har rekord 1.08.9 og har tjent 32 millioner kroner vandt i sidste uge Åby Stora Pris, og det er herefter meningen, at den skal starte i Campionato Europeo den 6. september på Cesena-banen i Italien.

Men træner Fabrice Souloy har ønsket at give Commander Crowe en start forinden, og har fundet Rex The Great-løbet på derbydagen med en førstepræmie på 187.500 kroner som en passende opgave.

Med i transporten fra Frankrig kommer den 4-årige Rue du Bac (Infinitif), der var en meget imponerende vinder på Oslo Grand Prix-dagen i 1.10.0a/1609 m.

Det var tidligere været fremme, at Commander Crowe skulle starte i Master Trot-finalen,men Souloy har droppet den ide, erfarer travservice.dk og starter den 11-årige vallak i Italien ugen forinden.