TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Candy La Marc på vej hjem

af | Nyheder

Candy la Marc med Peter Untersteiner Foto Kanal 75

Candy La Marc er netop nu på vej hjem til Stutteri La Marc efter behandling i Sverige. Lars Marcussen håber på sæsondebut om ca. to måneder.

Det er efterhånden næsten 4 ½ måned siden, at Candy La Marc afsluttede sin 3-årssæson med en imponerende sejr i Breeders Crown-finalen for 3-årige hopper, og forberedelserne mod Derbysæsonen er i fuld gang efter det lille “afbræk” i februar måned, hvor Scarlet Knight-hoppen blev opereret for en mus under kodesenebenet på venstre bagkode.

-Hun gik de første intervaller i torsdags, men er løbende blevet tjekket igennem og den seneste scanning viste, at der var nogle småting, som vi lige skulle ha’ rettet op på, siger Lars Marcussen.

-Jeg er faktisk lige nu på vej hjem med Candy La Marc efter et besøg hos Jonas Tornell (svensk dyrlæge, red.), hvor hun er blevet behandlet i venstre bagkode og i ryggen, men ikke noget alvorligt.

-Det er egentlig mest for at få hende op på den store remskive igen og vi har fremskyndet det lidt, så hun kan blive klar til de svenske årgangsløb, vi satser på at få hende med i som 4-års.

-Candy La Marc har været lidt øm i ryggen, men det er helt normalt efter hun er begyndt at træne igen. Ellers heler det fint på hende, men det er lidt hårdt at komme i gang og det er mest for at forgribe det hele, at vi har været en tur oppe hos Tornell i dag.

-Vi begyndte at trække med Candy La Marc i midten af marts og er som sagt begyndt at træne reelt for en uge siden. Hun har hidtil trænet to gange og virker utrolig fin – ja, jeg vil næsten sige, at hun aldrig har været så fin, så det tegner godt hidtil.

-Der er ingen aktuelle planer med Candy La Marc, men jeg håber at hun er klar til start om ca. to måneder, slutter Lars Marcussen.