TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Calle Crown vandt på Vincennes

af | Nyheder

Great Challenger-sønnen Calle Crown med Jean Philippe Monclin i sulkyen vandt en sikker sejr i søndagens Quintet-løb på Vincennes.

Efter den besnærende sejr i en indledende afdeling af Sprintermästaren på Halmstad i begyndelsen af juli måned, har der været meget stolpe ud for Calle Crown, der trænes af Tomas Malmqvist.

Men nu kom der uddeling denne søndag på Vincennes, hvor Calle Crown, der er opdrættet af Helle og Lene Hjorth, var til start i dagens Quintet-løb.

Efter et løb i fjerde par udvendigt begyndte Monclin avancement rundt i opløbssvinget og ned mod mål gik Calle Crown afgørende frem og vandt sikkert i fine 1.12.5/2700 m til odds 14,80 i vinderodds og 5,50 i plads!

Der var 36.000 Euro i førstepræmien til anpartsstalden, der ejer Calle Crown.

Der var endnu en Jägersro-hest med fremme i løbet, nemlig Helene Burman-trænede The Bucketlist F med Franck Ouvrie, der noteredes for 1.12.8 på tredjepladsen.

Dagens anden hest med dansk forbindelse, Stald Ritas Fantoccini forfaldt til sine unoder og galoperede efter 800 meters kørsel og blev diskvalificeret.