TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Calle Crown missede starten

af | Nyheder

Et par galoptrin fra start betød at Calle Crown med Björn Goop satte dyrebare meter til, men en stærk sidste 700 meter bragte parret ind i sejrskampen.

De blev ret så afgørende, de galoptrin Calle Crown tog i starten til Prix de l’Amerique Latine på Vincennes lørdag eftermiddag.

I stedet for at få en god position i feltet, havnede Calle Crown med Björn Goop nu som sidste hest i feltet på 12, og var tvunget til at angribe alene op ad sidste langside.

Rundt i opløbssvinget var Calle Crown nået frem til de førende Transcendence med Gabriele Gelormini, der udvendigt for sig havde løbets favorit, Elvis Madrik med Franck Nivard.

Ind på lige bane trak Goop det norske hovedlag på Calle Crown, og fik vel også nogen respons, men de øvrige kunne også flytte sig.

Elvis Madrik vinder foran indvendige Transcendence og udvendige Calle Crown. Foto Scoopdyga.

Selv om Elvis Madrik hang noget indad i opløbet, så kunne Franck Nivard bugsere den først over stregen, en halv længde foran Robert Bergh-trænede Transcendence og med Calle Crown yderligere en halv længde efter.

Trioen fik alle noteret 1.14.2/2700 m.

Der var 11.200 Euro i præmie til Calle Crown, der nu har tjent 90.550 Euro i seks starter på Vincennes!

Pladsodds på Calle Crown var 1.50.