TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bold Eagles første afkomssejr

af | Nyheder

Onsdag eftermiddag fik Bold Eagle sin første afkomssejr, da den 2-årige hoppe, Galilea Money sejrede på St Malo-banen i Frankrig.

Bold Eagle

Kan Bold Eagle videregive sine store evner som væddeløber til sine afkom?

Ja, det spørgsmål vil blive besvaret i de kommende år.

Nu er Bold Eagles første årgang – født i 2016 – i gang på banerne, og onsdag kom hans første afkomssejr.

Den sørgede hoppen Galilea Money kørt af Romain Congard for, da den i en tæt opløbskamp nåede målstregen først på banen i St Malo.

Galilea Money, der trænes af Jean Michel Bazire, sejrede kort foran Grisbi du Persil (Niky) – begge i samme tid 1.18.6.

Galilea Money har Orlando Vici-hoppen Uturn Money 1.19.8 som moder. Hun kommer ud af en stærk søskendeflok, der bl.a. omfatter Return Money (Corot) 1.12.0 – 801.610 Euro, Vacate Money (Prodigious) 1.11.9 – 405.430 Euro og Cristal Money (Coktail Jet) 1.13.2 – 523.330 Euro.

Også Become Money (Sam Bourbon), 1.16.7 – 220.380 kroner, der er i dansk eje og trænes af Kristina Raal Jensen hører hjemme i den søskendeflok.

Galilea Money er fjerde afkom efter Uturn Money – hidtil har Eturn Money (Satchmo Wood) været bedst af disse med 1.14.3 – 58.930 Euro.

Galilea Money var Bold Eagles anden starthest.

Den første, Green Grass galoperede og blev diskvalificeret i et løb på Cabourg den 10. august.

Bold Eagles første franske årgang omfatter i alt 84 afkom – heraf er de 23 foreløbig godkendt til løb.