TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Blod og bøder

af | Nyheder

De mange startforsøg til Prix d’Amerique kastede ikke blot en bøderegn af sig, men en af kuskene blev bidt i skulderen.

Dagens forside af Paris-Turf

Den nærmest skandaløse start til søndagens Prix d’Amerique har ikke uventet kastet en bøderegn af sig.

Såvel Franck Nivard med Bold Eagle som Ôrjan Kihlström med Propulsion, der hver lavede løbets to omstarter fik 2.000 Euro i bøde (15.000 kroner) samt 2 dages udelukkelse (8- og 9. februar).

Men også nogle af de episoder, der var med til at forkvakle starten, gav bøder.

Også Yoann Lebourgeois fik 2.000 Euro og to dages udelukkelse, mens Jean Michel Monclin kunne nøjes med 100 Euro og to dages udelukkelse.

Vinderkusken Bjørn Goop fik i alt 880 Euro i bøder for forskellige forseelser under løbet – bl.a. 80 Euro for overdreven brug af pisk de sidste 200 m!

Og italienskfødte Gabriele Gelormini fik ingen bøder, men til gengæld blev han bidt i skulderen i et af startforsøgene.

Hvem der hapsede han, vidste han dog ikke.