TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver det i denne uge?

af | Nyheder

Trav- og galopsporten venter fortsat på et udspil fra Skatteminister Karsten Lauritzen – og nu haster det efterhånden med at få en forhåbentlig positiv udmelding, der kan danne basis for udvikling af en del af den danske kulturarv, der forbløder under de nuværende vilkår.

Da Venstre-regeringen tiltrådte i juni måned i fjor bekendtgjorde Kulturminister Bertel Haarder i et af sine første interviews, ”at der var noget med travsporten, som han hurtigt skulle have set på”.

Kun Christiansborg har løsningen på trav og galopsprtens problemer!

Kun Christiansborg har løsningen på trav og galopsprtens problemer!

Men endnu er der ikke sket meget andet, end at Bertel Haarder tidligt i år fik sparket bolden over til kollegaen, Skatteminister Karsten Lauritzen.

Han ville så komme med en plan inden for nogle uger – og det skulle være inden sommerferien.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel udmelding – hverken positiv eller negativ – og trav- og galopsporten er i den grad fanget i en særdeles vanskelig situation, som politikerne ved deres vedtagelse af Idrætsforliget i 2014 har skabt.

Med baggrund i et tendentiøst materiale vedtog et bredt flertal i Folketinget, at Hestevæddeløbssportens skulle beskæres med cirka en tredjedel af de penge, der blev overført til at drive sporten for årligt,

Hestevæddeløbssportens budget var – inden nedskæringen ramte . på omkring 95 millioner kroner  – eller det samme beløb som sporten blev drevet for i 1989- 25 år tidligere!!!

De samme politikere lovede i forbindelse med Idrætsforliget, at man hurtigt ville se positivt på en ny økonomisk plan for hestevæddeløbssporten, således at denne del af den danske kulturarv kunne få mulighed for at udvikle sig på samme måde som det er sket i f.eks. Sverige og Norge.

Men endnu er intet sket!

Vi venter og venter.

Og får at vide, at nu er det lige om hjørnet.

Og det bliver så godt!

Men hvornår???