TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver Bold Eagle slettet?

af | Nyheder

Thomas Bernerau, der er medejer af den franske travstjerne Bold Eagle har på Twitter meddelt, at hvis baneforholdene på Vincennes ikke er i orden i eftermiddag, så starter Bold Eagle ikke i Prix de France.

Feltet i Prix de Munich på vej rundt i opløbssvinget på en opblødt Vincennes-bane

Vinteren kom til Paris i den forløbne uge med minusgrader og 15 centimeter sne.

Lørdag slog vejret om til plus, og det betød, at banelegemet på Vincennes gik fra hårdt til særdeles blødt, og man så vindertider i løbene, som, man ellers aldrig ser.

Prix de Munich for den næstbedste klasse blev således vundet af Afghan Barbes i 1.17.2a/2100 m – det er 5-6 sekunder langsommere end normalt!

Fra morgenstunden er der blevet arbejdet med at forberede løbsbanen på Vincennes til eftermiddagens program.

Her er Prix de France med 400.000 Euro i samlet præmiesum hovedbegivenheden, og Bold Eagle kan vinde løbet for tredje år i træk!