TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliv klar til Solvalla – søndag

af | Nyheder

Den store dag på Solvalla, men desværre uden meget dansk islæt i løbene – men en fest – en travfest, det bliver det!

Gennem årene er Solvallas Internationella Elitlopp – som er det oprindelige navn for Elitloppet – udviklet sig til at være Sveriges største sportsbegivenhed – kun overgået af Vasa-løbet!!

I den sidste weekend i maj drager travsportsinteresserede fra hele verden til Stockholm, for at overvære Elitloppet, der år efter år samler nogle af verdens allerbedste travere.

Inden for travsporten har man i dag tre storløb, der skiller sig ud: Amerikanske The Hambletonian Stake – franske Prix d’Amerique og svenske Elitloppet!

16 heste i Elitloppet – fordelt i to indledende løb, hvorfra de fire bedste går videre til finalen.

Distancen – den engelske mile – 1609 meter autostart.

I finalen venter der 3 millioner SEK til vinderen!

Blandt deltagerne er den danskregistrerede, schweiziske hoppe Uza Josselyn (Love You), der desværre aldrig har sat sine hove i Danmark og nok heller aldrig kommer til det.

Turen til Stockholm foregår sammen med franske heste med fly fra Frankrig fredag og tilbage mandag,

Portene til Solvalla åbner klokken 10.00, mens først klokken 12.40 køres det første travløb.

Dog er der klokken 10.30 og 10.40 to ponyløb – i det ”Lilla Elitloppet” deltager den danske ekvipage, Tysse med Cecilie Germann Jensen.

13 travløb er der i alt – søndagens sidste løb er noget utraditionelt en amatørmatch mellem Sverige og Frankrig!

Solvalla har det officielle baneprogram klar med masser af informationer – og du kan hente det på dette link – klik her