TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Billund-aktionærer må vente

af | Nyheder

Hvis indehavere af en aktie i Billund Trav A/S har troet på et snarligt tilbud og evt. salg i millionklassen af Billund Travbane bliver de skuffede. Billund Kommune har andre planer, der går forud for et byggeri på travbanens område.

-Vi har flere andre steder at udvikle på end travbanens område, så jeg kan ikke forestille mig, at der sker noget inden for de nærmeste år, siger Ib Kristensen (V), borgmester til Billund Trav.

I onsdags fremlagde Billund Kommune sine planer for udvikling af Billund, og heri indgik anlæggelsen af et nyt  bolig- og erhvervsområde på travbanens areal.

Visionsplanen for Billund Trav, der er udviklet af Bjarke Ingels

-Den visionsplan, der blev fremvist i onsdags, er lavet tilbage i 2015, så der er egentlig ikke meget nyt i det, men det er da klart at på et tidspunkt så bliver det aktuelt at se på travbanens område. Det ligger blot 500 meter fra Torvet i Billund, og er allerede i dag omkranset af byen, siger Ib Kristensen.

For nogle år siden blev aktionærerne i Billund Trav A/S tilbud 45 millioner kroner for de 22 hektar banen udgør, men det sagde man pænt nej tak til.

Men ifølge Ib Kristensen så er der altså ikke umiddelbare planer om at fremsætte et nyt købstilbud med henblik på at kunne bebygge travbanens areal.

Aktierne i Billund Trav A/S er spredt ud på mange hænder, og af og til har der været solgt en aktie på Billund Travs hjemmeside, men der er også solgt aktier privat, og travservice erfarer, at en af de sidst solgte aktier blev handlet til kurs 250!!!

En aktie med et pålydende på 500 kroner kan således være 12.500 kroner værd!

Der er i sin tid udstedt aktier i Billund Trav A/S for nominelt 996.000 kroner – bruger vi samme kurs her, er Billund Trav 24.9 millioner kroner værd!!!

OBS. Vi har fået regnet efter og har rettet såvel kurs som den samlede værdi af aktierne ned.