TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Billie tilbage i Frankrig

af | Nyheder

Efter sine to flotte sejre i Stockholm og Oslo er fransk travsports bedste 4-årige hoppe Billie de Montfort atter i ilden i Frankrig, hvor hun i eftermiddag udfordre bl.a.  Bird Parker, der i maj måned vandt Criterium des 4 Ans.  Men der er en dansk outsider i feltet!!

Billie de Montfort . da hun vandt på Solvalla. Foto Kanal 75

Billie de Montfort . da hun vandt på Solvalla. Foto Kanal 75

Bortset fra Bold Eagle, der har løbspause, så er det toppen af fransk travsports 4-års årgang der mødes i eftermiddagens Prix de Milan over 2150 meter auto på Enghien-banen i Paris.

Efter sine to sejre i opvisningsstil er Billie de Montfort (Jasmin de Flore) med Eric Raffin i sulkyen atter tilbage i Frankrig, og hun går til start som favorit i eftermiddagens opgør, der har en førstepræmie på 38.250 Euro.

Årgangens største løb i denne sæson, Criterium des 4 Ans blev vundet af Bird Parker (Ready Cash) med Jos Verbeeck, og dette par er også til start.

Siden sejren i Criterium har Bird Parter startet to gange i monte, men uden den store succes, og måske er staldkammeraten Brillantissime (Ready Cash) med Pierre Vercruysse også en bedre chance på dagens distancen 2150 meter auto.

Uza Josselyn - foto Gerard Forni

Uza Josselyn – foto Gerard Forni

Og så er der en spændende outsider i Uza Josselyn – den danskregistrede, men Schweizisk-ejede Love You-datter, der trænes og køres af Jean Michel Bazire. Han har startet den to gange, og  den har vundet med den begge gange. Selskabet er godt nok hårdere nu, men franske tipseksperter vurderer Uza Josselyn meget højt.

Og lidt mere dansk islæt.

I 5. løb starter Stald Ritas Baldwin Jet med Jarmo Niskanen. Niskanen har topform på stalden for øjeblikket, og Baldwin Jet kan meget vel løbe med frem her.

Der kan spilles til alle løbene i DanToto.