TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bazire-trio mod Bold Eagle

af | Nyheder

Blot 8 heste er til start i det franske Gruppe III-løb, Grand Prix de la Federation Regionale du Nord på banen Le Croise-Laroche ved Lille i eftermiddag – Bold Eagle er favorit, men udfordres af en trio fra Jean Michel Bazire.

Træner Sebastian Guarato matcher Bold Eagle mod en start i Breeders Crown i Canada i slutningen af oktober.

Som et led i denne matching starter Bold Eagle med Björn Goop i sulkyen i eftermiddag på banen Le Croise-Laroche, der ligger ved byen Lille.

Grand Prix de la Federation Regionale du Nord er årets største løb på banen, men har trods en samlet præmiesum på 90.000 Euro blot fået 8 anmeldelser – heraf er de tre fra Jean Michel Bazire og to fra Sebastian Guarato!

I Bazires trio er det først og fremmest norske Looking Superb, som Bazire selv kører, der forventes at kunne udfordre Bold Eagle i kampen om førstepræmien på 40.500 Euro.

Ganske vist skuffede Looking Superb fælt som kæmpefavorit i seneste start, men da kom den tilbage efter pause, og kan have manglet løb i kroppen.

Også Lotteria-vinderen Bel Avis med Alexandre Abrivard er en god hest, der vil kunne løb med frem.

Den tredje Bazire-hest er Abydos du Vivier med Christophe Martens, der ikke er vant til at løbe i denne konkurrence.

Grand Prix-løbet er 3. løb med start klokken 15.00.

DanToto har spil til hele løbsdagen, der indledes klokken13.50.